Tandemen er speciel idet den har dobbeltstyring, det vil sige, begge styr er med til at styre cyklens forhjul. Det er dog muligt at flytte det forreste styr over i "fast-styr beslaget", så cyklen styres udelukkende fra det bageste, som er "voksen-styret". Denne mulighed er især til børn, som har vanskeligt ved at finde balancen. Denne udformning betyder, at barnet kan sidde forrest og nyde udsigten og vinden i ansigtet under cykelturen.