En historie fra det virkelige liv. Thevo Gyngestol til borger med svære hjerneskade.
April 2015
Thevo Gyngestol til borger med svære hjerneskade
Da Jens var først i 70-erne, får han en svær hjerneskade efter en blodprop i hjernen.
Grundet hjerneskadens omfang får Jens svære problemer med balancen og det at kunne orientere sig i tid og sted. Han har desuden fået meget svære hukommelsesproblemer og ikke mindst fået svært ved at finde ord samt forstå, når andre taler til ham.
På grund af skaden i hjernen og som en efterreaktion på egen tilstand, udvikler Jens en depression. Denne gør ham yderligere følelsesmæssig labil i de klare øjeblikke, hvor han oplever tab af egne færdigheder og tab af det spændende liv, han tidligere var en del af sammen med sin kone.
Efter hospitalsophold og genoptræning flytter Jens ind på et demensafsnit på et plejecenter.
Udfordringen i den psykiske pleje og omsorgsopgaven er meget kompleks.
Jens’ forpinthed viser sig ved, at han er urolig og får voldsomme grådanfald. Når han havde det værst, truede han med at tage sit eget liv. Der bevilliges fast vagt 6 timer i dagligt.
Personalet erfarer, at Jens er meget følsom på overstimulering og fungerer bedst med fast vagt, og han skal guides tæt gennem en aktivitet. Eks. aftager hans grådanfald, når personalet holder ham i hånden, og han rummer ikke at opholde sig i fællesarealerne.
Som led i at stabilisere Jens centralnervesystem med de kognitive skader anskaffes en Thevo gyngestol, som ikke gyngede mere end Jens selv kunne bestemme hastigheden på i forhold til behovet. Gyngestolen erstattede den lænestol, som Jens oftest sad i for enden af gangen tæt ved sin bolig.
Allerede fra den første dag så Jens ud til at slappe af i stolen. Han begyndte herefter at ændre sin adfærd. Langsom fik han mere overskud til i kortere tid af gangen til at deltage i fælles spisning eller i fælles sang. Efterfølgende har der været eksempler på, at Jens på sine gode dage har sunget solo for de øvrige beboere.
Nu, 1-1½ år efter han fik gyngestolen, er det forsat Jens’ faste holdepunkt at sidde i stolen og følge aktiviteterne på afstand. Han har nu overskud til at være med, når der spises.
I dag ses en Jens, der finder den indre ro ved at sidde i gyngestolen. Han søger den selv, fordi det giver ham mening og indre ro.
Han har fået et mere værdigt liv uden ”mandsopdækning” af personale.
Personalet er forsat bevidste om den neuro- og socialpædagogiske indsats, at Jens bla. får sine pauser og får hvilet i løbet af dagen for at kunne have overskud til en lang dag.
1:1 kontakten er nu ændret til kontaktøer som er integreret i plejen og som en del af afdelingens rutiner, og som de øvrige beboer også får i forhold til deres behov.
Den faste vagt er sparet væk. En årlig udgift på 493.000,- kr. til fordel for en gyngestol til knap 16.000,- kr.
Jeg har fulgt Jens (fiktivt navn) gennem 3 år som demensvejleder. Opgaven har været kompleks, men vendepunktet med hans uro ændrede sig markant, da Jens fik gyngestolen.
Generelt har borgere med kognitive skader ofte store problemer med bearbejdning af hverdagens indtryk, hvilket gør dem yderligere sårbare. Som neuropædagogisk konsulent og demens konsulent har jeg goder erfaringer med at foretage en sanseprofil på de urolige borgere. Her ”kortlægges” hvilke primærsanser, der skal støttes med en særlig indsats. Resultaterne er meget præcise og effektive og lever op til ”mindste indgrebs princippet”. Det er dejligt at se, hvordan den enkelte borger falder til ro, og får en anderledes bedre trivsel uden nødvendigvis at øge den medicinske behandling.
Af Charlotte Voetmann, neuropædagogisk konsulent, underviser, proces- og udviklingskonsulent, demenskonsulent, indehaver af firmaet Hjerne & Sundhed www.hjerneogsundhed.dk